Artiklen diskuterer hvordan musikkulturen, taarab, i Zanzibar gennem en snart ethundrede år lang periode har været i en fortsat forhandling mellem et religiøst og et sekulært meningsindhold. Gennem tiden efter østatens selvstændighed i 1963 og frem til begyndelsen af det 21. århundrede har disse brydninger tillige først fortiget, senere klart markeret de racemæssige forskelle mellem indbyggere af henholdvis swahili, arabisk eller såkaldt 'afrikansk' afstamning og det er artiklens argument at musikkulturener en vigtig agent i identitesforhandling.