TY - ABST

T1 - Fire Symfonier

T2 - Formprincipper og musikalsk grammatik i symfoni 10-13

AU - Nielsen, Svend Hvidtfelt

N1 - Oplægget blev afholdt 14/3/09 ved "Dansk Selskab til Musikforskning"s konference i Horsens.

PY - 2009

Y1 - 2009

N2 - ”Holmboes tre sidste symfonier, nr.11-13, ligner umiddelbart hinanden ved at være i tre satser. De er også af nogenlunde samme længde og for stort set den samme orkesterbesætning (idet nr.12 dog har en harpe i stedet for celeste i nr. 11 og 13).Men hermed hører lighederne stort set op.”Således indleder Knud Ketting beskrivelsen af disse værker i bookletten fra den komplette indspilning af symfonierne på BIS. Min oplevelse af værkerne har altid været en anden.Jeg har altid hørt disse symfonier som en tæt forbundet fortælling. En fortælling, der i virkeligheden tager sin begyndelse i symfoni nr. 10, ja, måske endda allerede i nr. 9. Men nr. 9 adskiller sig dog fra resten på flere punkter. For det første er den femsatset, idet de tre centrale satser adskilles af mellemspil. For det andet er dens melodik mere rudimentær og formbevægelsen indenfor satserne anderledes end det vi møder i de sidste fire symfonier. Den er måske snarere at opfatte som et præludium til disse. At påstå, at symfonierne fra Holmboes side er planlagt til at være beslægtede, ville være at gå for vidt. Alene de 26 år, der skiller den 10. fra den 13., gør påstanden - i bedste fald - dubiøs. Når deres udformning alligevel kan give en sådan fornemmelse, må det skyldes det noget andet. Og jeg er tilbøjelig til at se dette andet som den modne Holmboes instinktive form-, melodi- og klangfornemmelse, som disse værker er resultatet af. Det er som om disse symfonier er en udkrystallisering af Holmboes udtryk. En udkrystallisering som i de sidste små 30 år af hans virke har afkastet disse fire variationer over en grundlæggende central holmboesk fornemmelse for form, melodi, klang og rytme.Denne oplevelse har fået mig til at udforske symfonierne, for at finde til bunds i dette holmboeske fællestræk, som jeg mener her står frem med en særlig håndgribelig substans. Det er som om, det bare er at gribe ud…..I det følgende vil jeg gøre forsøget. Jeg vil gennemgå elementerne form, melodi, klang og rytme et for et for at se hvilke sammenhænge, det er jeg synes at høre. Elementerne vil ikke alle blive vægtet ligeligt. Form og dernæst melodik har min absolutte hovedinteresse, hvorimod og klang og rytme kun vil berøres perifert.

AB - ”Holmboes tre sidste symfonier, nr.11-13, ligner umiddelbart hinanden ved at være i tre satser. De er også af nogenlunde samme længde og for stort set den samme orkesterbesætning (idet nr.12 dog har en harpe i stedet for celeste i nr. 11 og 13).Men hermed hører lighederne stort set op.”Således indleder Knud Ketting beskrivelsen af disse værker i bookletten fra den komplette indspilning af symfonierne på BIS. Min oplevelse af værkerne har altid været en anden.Jeg har altid hørt disse symfonier som en tæt forbundet fortælling. En fortælling, der i virkeligheden tager sin begyndelse i symfoni nr. 10, ja, måske endda allerede i nr. 9. Men nr. 9 adskiller sig dog fra resten på flere punkter. For det første er den femsatset, idet de tre centrale satser adskilles af mellemspil. For det andet er dens melodik mere rudimentær og formbevægelsen indenfor satserne anderledes end det vi møder i de sidste fire symfonier. Den er måske snarere at opfatte som et præludium til disse. At påstå, at symfonierne fra Holmboes side er planlagt til at være beslægtede, ville være at gå for vidt. Alene de 26 år, der skiller den 10. fra den 13., gør påstanden - i bedste fald - dubiøs. Når deres udformning alligevel kan give en sådan fornemmelse, må det skyldes det noget andet. Og jeg er tilbøjelig til at se dette andet som den modne Holmboes instinktive form-, melodi- og klangfornemmelse, som disse værker er resultatet af. Det er som om disse symfonier er en udkrystallisering af Holmboes udtryk. En udkrystallisering som i de sidste små 30 år af hans virke har afkastet disse fire variationer over en grundlæggende central holmboesk fornemmelse for form, melodi, klang og rytme.Denne oplevelse har fået mig til at udforske symfonierne, for at finde til bunds i dette holmboeske fællestræk, som jeg mener her står frem med en særlig håndgribelig substans. Det er som om, det bare er at gribe ud…..I det følgende vil jeg gøre forsøget. Jeg vil gennemgå elementerne form, melodi, klang og rytme et for et for at se hvilke sammenhænge, det er jeg synes at høre. Elementerne vil ikke alle blive vægtet ligeligt. Form og dernæst melodik har min absolutte hovedinteresse, hvorimod og klang og rytme kun vil berøres perifert.

M3 - Konferenceabstrakt i tidsskrift

SP - 1

EP - 32

JO - Danish Musicology Online

JF - Danish Musicology Online

SN - 1904-237X

ER -