Dansk radiohistorie er på mange måder et uskrevet kapitel. Selvom der findes flere udgivelser fra Statsradiofonien selv og en dansk mediehistorie i fire bind, henligger mange centrale problemstillinger endnu i historiens mørke. Det vil nærværende afhandling søge at råde bod på med et fokus på tidlig “public service”, set fra det populære spektrum og med komedieserien Familien Hansen (1929-49) som central case. Afhandlingen undersøger dette tidlige massefænomen som en skueplads for kulturkampe, national selviscenesættelse og forestillinger om det nye radiomedium. Ydermere er Familien Hansen valgt som repræsentant for Statsradiofoniens underholdningsrepertoire for at belyse at og hvordan institutionen rummede både formynderiske og underholdende tendenser. Ikke blot på hele programfladen, men også i den enkelte udsendelse (i dette tilfælde Familien Hansen).

Afhandlingens kerne består af tre kapitler tilegnet hhv. den historiske/institutionelle kontekst (kap. 4), analytiske tilgange til serien som helhed og kulturelt fænomen (kap. 5) og nærlæsninger af indholdet i de enkelte afsnit (kap. 6). Metodisk placerer undersøgelsen sig mellem kulturhistorie og medieæstetik med en hermeneutisk tilgang til især næranalyserne i kapitel 6. Det primære analysemateriale består af samtlige manuskripter fra 1929, 34, 39, 44 og 49 svarende til ca. 200 afsnit. Derudover inddrages samtidige presseklip og de 2,5 eneste overleverede originaloptagelser af Familien Hansen af i alt 914 afsnit.

Den centrale påstand er, at Statsradiofonien i 1925-50 forvaltede sine public service-forpligtelser blandt andet ved at følge det, jeg kalder en “relevansstrategi”. Denne bestræbelse på at gøre sig relevant for lytterne kommer til udtryk i en “re-proportionering” i Familien Hansen. Det er min betegnelse for den narrative proces, der omformer større og mere abstrakte samfundsmæssige fænomener til en hjemlig og mere “forståelig” skala. Samlet bidrager afhandlingen med nye indsigter omkring den tidlige danske radiohistorie, et begrebsapparat til at forstå nogle af de narrative mekanismer i programmerne, samt belyser underholdningsspektrets rolle i en public service instution.