Siden Statsradiofoniens start i 1925 har kanalspeakeren været en fast tilbagevendende stemme i sendefladen, der skulle skabe et ankerpunkt for lytteren ved at fortælle om hvad der netop er udsendt eller hvad der kommer. I dag tænker de færreste måske over funktionen, men i radioens barndom var kanalspeakerne kändisser, hvis fortalelser i æteren såvel som private gøren og laden blev fulgt nøje i dagspressen. Anna Lawaetz har med ph.d.-afhandlingen Danmarks Radios stemmer med udgangspunkt i kanalspeakerne på P1 i perioden 1925-2012 gennem empiriske studier kortlagt fortællingen om institutionens stemmer – nøje udvalgte ikke-fiktionsstemmer i Danmarks Radio igennem tiden. Samtidig har hun lavet en konkret analyse af stemmerne baseret på både akustiske målinger og kategorisering af oplevelsen af stemmerne. Fx taler kanalspeakerne på P1 i dag ikke hurtigere end tidligere, men pauserne er blevet kortere, hvilket samlet set skaber en oplevelse af et let øget taletempo. Studiet kom også med overraskende resultater som fx et særligt målbart stemmebrugsideal for de kvindelige kanalspeakere. Den konkrete undersøgelse peger metodisk ind i det nye forskningsfelt Digital humanities, hvor adgangen til store datamængder kræver udvikling af nye metoder. Den metodiske udvikling har her været baseret på optagelser af stemmer for at undersøge hvordan man videnskabeligt kan arbejde med optagelser af stemmer som mere end teksttransskriptioner inden for det kulturvidenskabelige felt med afsæt i Danmarks Radios radioarkiv.