Kulturens platformisering: Kulturpolitik, kunstmuseer og digitale fællesskaber i tech-giganternes skygge
Projektet undersøger, hvordan seks etablerede større danske, norske og svenske kunstmuseer kommunikerer og danner fællesskaber med deres brugere via digitale platforme. Målet er at afsøge, hvordan museerne interagerer i et kommunikationslandskab, hvor globale tech-giganter får større og større indflydelse på kunst og kultur.
Projektet stiller skarpt på de fordele og ulemper, etablerede skandinaviske kunstmuseer står overfor, når de vælger at række ud via eksterne platforme og sociale medier.
Temaer
Projektet er inddelt i 3 temaer: digitale fællesskaber, kunstmuseer og kulturpolitik og har fokus på den betydning, platformiseringen af kulturen har på kunstens funktion og mulighed for at skabe sociale brugerfællesskaber - og hvordan dette påvirker kulturpolitikken. De tre temaer undersøges med hjælp af disse forskningsspørgsmål:
Digitale fællesskaber
Hvordan vælger udvalgte kunstmuseer at kommunikere via sociale medier, og hvad karakteriserer de digitale fællesskaber, der opstår mellem museerne og deres brugere?
Kunstmuseerne
Hvad er fordele og ulemper ved kunstmuseernes tilstedeværelse på eksterne platforme, og hvordan forholder museernes virke på sociale medier sig til deres etablerede position i det kunstproducerende felt?
Kulturpolitikken
Hvordan forholder de digitale fællesskabsforståelser og kunstmuseernes kommunikative tiltag på populære platforme sig til den nordiske kulturpolitik?
Nutidens tech-giganter tilbyder services og platforme, der er svære at komme udenom. YouTube, Facebook, Instagram, Apple+, Apple Music, Amazon Prime, Snapchat, Tik Tok, Netflix og Spotify er platforme, der kontrollerer kulturel produktion og konsumering både globalt og lokalt.
Hver dag produceres, distribueres og konsumeres der kolossale mængder materiale via disse platforme, hvilket har stor indflydelse på nationale og lokale kulturer, politik og økonomi. Tech-giganter, som Microsoft, Apple, Amazon, Facebook, ByteDance og Google tilbyder ikke kun enkeltstående platforme men bidrager også til en udbredt platformisering af internettet. Vi ser derfor en udvikling fra digitalisering af kulturen til platformisering af kulturen.
Platformiseringen påvirker infrastrukturer og skaber forbindelser mellem platforme, brugere, producere, institutioner og organisationer. Populære platforme som Instagram, Facebook og YouTube bruges flittigt af etablerede kunstmuseer, da de potentielt kan bidrage til et større outreach for at komme i kontakt med brugere og skabe fællesskaber med et online-publikum, der ellers ikke nødvendigvis vil finde vej til kunstmuseerne via museernes fysiske form.
At ”connecte” med brugerne via de globale platforme har dog en pris, da museerne bliver nødt til at tilpasse deres kommunikation til de funktioner (affordances), platformene stiller til rådighed, hvilket kommer til at forme de digitale fællesskaber, der dannes på platformene. Desuden indgår museerne og deres brugere i platformenes udvidede platformsøkologi, regulering og business-modeller, hvor brugernes og institutionernes data er nutidens guld. Med andre ord, det koster at ”connecte”.
Forskere
| Navn | Titel | Telefon | |
|---|---|---|---|
| Valtýsson, Bjarki | Lektor - forfremmelsesprogrammet | +4535328237 |
