Danske politikeres lave prioritering af arbejdet i repræsentantskaberne for Statens Kunstfond og Statens Kunstråd og manglen på offentlig debat om kunst og kultur er udtryk for småstatsmentalitet.

Det mener Peter Duelund, kultursociolog og lektor ved Københavns Universitet.

Han har netop rejst Europa rundt for at undersøge, hvordan andre lande forholder sig til kunst og kultur i samfundsdebatten, og hvilken rolle det spiller politisk.

»Kunstens rolle og kulturformidlingen er der ikke mange, der interesserer sig for i Danmark. Og her er der en klar forskel til andre europæiske lande og også i forhold til andre nordiske lande som Norge og Finland. Selv i et land som Tyrkiet er der en meget mere levende debat om kulturens betydning. Også i Frankrig og Tyskland er kultur langt højere oppe på den politiske dagsorden«, siger han.

Peter Duelund fremhæver, at de fleste andre europæiske lande også er langt mere offensive på kulturområdet og deltager langt mere aktivt i kulturdebatter internationalt i eksempelvis EU, Europarådet og Unesco, ligesom der bliver sat flere midler af til forskning i samspillet mellem kunst, kultur og samfund.

»Danmark kan let ende som et lille aflukket småstatssamfund uden antenner ud til den store verden. Vi skal passe meget på ikke at ende i en osteklokke, fordi andre opfatter os som et samfund, hvor man bare vil passe sig selv og ikke være med i udviklingen af en ny verden og i ny kulturel erkendelse«, siger Peter Duelund.




Vi savner i den grad en åben og principiel diskussion om kunst og kultur i disse år. Det er, som om alting går op i enten oplevelsesøkonomi, og hvad det kan give af kroner og øre, eller fokusering på kulturarven og forankring af den nationale identitet. Men hvad er egentlig kunstens og kulturens rolle? Er det dannelse, indsigt og oplysning, eller er det danskhed og økonomisk vækst, der skal øverst på dagsordenen«, siger Peter Duelund. Han kalder det slående sammenlignet med andre lande, at debatten er så indskrænket i Danmark: »Der er vi underudviklede. Vi er på godt og ondt meget selvorganiserede og grundtvigiansk opdragede, og så skal eksperter ikke komme og fortælle os noget, for det er jo noget, vi alle ved noget om. Men den går altså ikke i dag«. Netop repræsentantskaberne i Kunstrådet og Kunstfonden er oplagte fora at sætte den nødvendige diskussion og debat i gang i, mener Peter Duelund.