Hamlet er manden i mit liv
Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceeding › Book chapter › Research
Standard
Hamlet er manden i mit liv. / Rösing, Lilian Munk.
Den inre scenen: Psykoanalys & teater. ed. / Barbro Sigfridsson. Stockholm : Stiftelsen för utgivning av teatervetenskapliga studier, 2009. p. 65-76.Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceeding › Book chapter › Research
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - CHAP
T1 - Hamlet er manden i mit liv
AU - Rösing, Lilian Munk
PY - 2009
Y1 - 2009
N2 - Hamlet er manden i mit liv. Min elskede. Jeg har en drøm om at frelse ham. At redde ham ud af sin mors soveværelse og ind i mit. Væk fra det ødipale Helvede han befinder sig i, fastlåst mellem et svin af en faderskikkelse (Claudius) og en alt for idealiseret far (gamle Hamlet), vågende over sin mors sexliv. Han skulle flytte hjemmefra, skulle han, og sammen med mig. Jeg synes det er mig han skal være vanvittig sammen med. Mig han skal rase med, græde med, le med. Sammen skulle vi gruble over faderspøgelset. Sammen skulle vi erfare at man godt på én gang kan være og ikke være uden af den grund at blive et genfærd. Han skulle røre ved min hud og mærke, at der er noget mellem den kvindesminke han hader, og det dødningehoved han lader opsuge al mening. Han skulle rette sit sværd mod mig og ikke mod fædre og brødre. Og han måtte skrige lige så tit han ville at jeg skulle gå i kloster, for så ville jeg bare skrige tilbage at han var en håbløs lille Ødipus, og så kunne vi skændes inderligt og forsones ømt. Hamlet er min elskede. Og derfor græder jeg trøstesløst hver gang han dør, hver gang han hengiver sig til det store gruppeorgie af en mordscene hjemme hos mor og far, i stedet for at holde orgie med mig.
AB - Hamlet er manden i mit liv. Min elskede. Jeg har en drøm om at frelse ham. At redde ham ud af sin mors soveværelse og ind i mit. Væk fra det ødipale Helvede han befinder sig i, fastlåst mellem et svin af en faderskikkelse (Claudius) og en alt for idealiseret far (gamle Hamlet), vågende over sin mors sexliv. Han skulle flytte hjemmefra, skulle han, og sammen med mig. Jeg synes det er mig han skal være vanvittig sammen med. Mig han skal rase med, græde med, le med. Sammen skulle vi gruble over faderspøgelset. Sammen skulle vi erfare at man godt på én gang kan være og ikke være uden af den grund at blive et genfærd. Han skulle røre ved min hud og mærke, at der er noget mellem den kvindesminke han hader, og det dødningehoved han lader opsuge al mening. Han skulle rette sit sværd mod mig og ikke mod fædre og brødre. Og han måtte skrige lige så tit han ville at jeg skulle gå i kloster, for så ville jeg bare skrige tilbage at han var en håbløs lille Ødipus, og så kunne vi skændes inderligt og forsones ømt. Hamlet er min elskede. Og derfor græder jeg trøstesløst hver gang han dør, hver gang han hengiver sig til det store gruppeorgie af en mordscene hjemme hos mor og far, i stedet for at holde orgie med mig.
KW - Det Humanistiske Fakultet
KW - teater
KW - psykoanalyse
KW - Hamlet
KW - Ødipus
KW - Lacan (Jacques)
KW - theatre
KW - psychoanalysis
KW - Hamlet
KW - Oedipus
KW - Lacan (Jacques)
M3 - Bidrag til bog/antologi
SN - 978-91-86434-39-7
SP - 65
EP - 76
BT - Den inre scenen
A2 - Sigfridsson, Barbro
PB - Stiftelsen för utgivning av teatervetenskapliga studier
CY - Stockholm
ER -
ID: 18338012