Gry Worre Hallberg

Gry Worre Hallberg

Ph.d. stipendiat

Jeg arbejder i et bredt krydsfelt mellem performancekunst, kuratering, aktivisme og forskning. Jeg skriver pt. en praksisbaseret PhD med udgangspunkt i to projekter, som jeg er medskaber og kunstnerisk leder af – Hhv. Dome of Visions (2012 - ) og Sisters Academy (2012 - ). Jeg undersøger til stadighed nye måder at integrere og udfolde den æstetiske dimension både på og udenfor kunstinstitutionen og ’scenerummet’. Jeg arbejder pt. ud fra visionen Sensuous Society - Et radikalt fremtidsbillede hvor den sanselige og poetiske dimension er i centrum. Denne udfolder og afprøver jeg til stadighed gennem 1:1 performance-eksperimenter - Se også mine TEDxtalks Sensuous Society(2013 ved TEDxCPH) og Sensuous Learning (2015 ved TEDxUppsalaUniversity). I min PhD er udgangspunktet også hvordan vi kan bevæge os mod en mere udfoldet sanselighed gennem sanselig læring. Var ekstern lektor i Performance design ved Roskilde Universitet fra 2011 - 2017 og performance-kurator på Roskilde festivalen fra 2013 - 2017. Jeg er endvidere en del af arbejdsfællesskabet NXT og det internationale byudviklingsnetværk og arbejdsfællesskab Theatrum Mundi initieret af prof. Richard Sennett og prof. Saskia Sassen. For et samlet overblik over mine aktiviteter se Sensuous

Fokus i PhD

I denne PhD undersøger jeg hvordan det sanselige potentielt kan understøtte en overgang til en mere bæredygtig fremtid ved at anvende æstetisk og økologisk teori i analysen og diskussionen af min kunstneriske praksis i projekterne Dome of Visions og Sisters Academy. Begge responderer på Sensuous Society Manifestet, som fremmaner en potentiel fremtidig verden med afsæt i æstetiske præmisser, skrevet som en reaktion på den finansielle krise i 2008 og den vedvarende økologiske krise. Over det sidste årti har jeg gennem min praksis interesseret mig for måder at ‘demokratisere det æstetiske’ på (jf. Sensuous Society Manifesto), hvormed jeg mener at åbne og tilgå et sanseligt og poetisk værensmodus i verden. Begge projekter deler således denne intention og sigter mod at åbne dette på forskellig vis. Overordnet stiller den dome-formede, midlertidige konstruktion Dome of Visions et sanseligt og poetisk rum til rådighed for den brede befolkning til at skabe og bidrage æstetisk med udgangspunkt i dens inviterende kuratoriske profil, og i Sisters Academy arbejdes der med en performance-metode, som åbner de sanselige og poetiske aspekter af vores væsen inden for rammen af et stærkt immersivt performance-installatorisk rum. Idet jeg har forstået begge projekter som værende forskningsbaserede fra begyndelsen, er der genereret omfattende refleksiv in situ materiale af projekternes deltagere. Subtraktioner af dette materiale vil blive inkluderet som empirisk ‘data’ og læst gennem den tredelte rituelle proces (van Gennep [1909] 2013; Turner 1974; [1969] 2008; [1967] 2014; Fischer-Lichte 2008; Fischer-Lichte and Wihstutz 2018) og de tre økologier (Guattari [1989] 2008) som operationel analytisk ramme.

Æstetik: I forlængelse af Baumgarten ([1735] 1954; [1750–1758] 1961) og den æstetiske filosofi der fulgte ham, forstår jeg den æstetiske oplevelse, perception og kognition som værende oplevelse og kognition gennem sanserne. Som blandt andre Thyssen (2005) argumenterer for, er den æstetiske dimension altid til stede, idet vi altid sanser verden. Dog kultiverer vi denne dimension i kunsten. Æstetik forstås således som sanselig erfaring, perception og kognition. Kunst forstås som kultivering af det æstetiske og således som rum for intensiveret sanselig erfaring, perception og kognition. Den sanselige oplevelse og opfattelse af verden åbner ydermere det poetiske værensmodus, karakteriseret af åbenhed, mere specifikt til noget andet og mere end blot det fysiske og empirisk målbare (D. Jørgensen 2003; 2014; 2018). 

Økologi: Centralt for økologisk teori er erkendelsen af altings forbundenhed. En tråd kan spores fra Bateson ([1972] 2000; [1979] 1984) gennem Guattari ([1989] 2008; [1992] 1995), herunder hans tre økologier (Guattari [1989] 2008; [1992] 1995) til blandt andre Latour (2011; [2015] 2017; [2017] 2018), Braidotti (2013; 2019), Stengers (2005; 2010), Neimanis (2016) and Haraway (2015; 2016). Bateson argumenterer for, at den mest sandsynlige vej ud af den økologiske krise er at træne en den mentale økologi i mennesket, hvis primære funktion er at forstå altings dybe forbundenhed.

I analysen af nævnte in situ ‘data’, som genereres mens deltagerne er i et sanseligt og poetiske værensmodus, forholder jeg mig til problemformuleringen: Hvad er virkningen af Dome of Visions og Sisters Academys aktivering af det æstetiske på deltagerne? Og hvad fortæller det os om, hvordan det æstetiske, og dermed det sanselige, kan understøtte overgangen til en mere bæredygtig fremtid?

ID: 33838919