Færdselsuheldet, diktatoren og rebellen - Tre statuer, du skal se i ferien

Rytterstatuen af Christian V i Kongernes Lapidarium forestiller den danske konge til hest klædt på som en romersk feltherre. Den er skabt af den franske billedhugger Abraham-César Lamoureux og blev opført i 1688 som den første rytterstatue i Skandinavien. 

Hvorfor er den spændende?

Den originale statue var støbt i bly og forgyldt. Men guldet skaldede af, og blyet sank sammen i solen. Statuen ”ligner en almindelig Færdselsulykke” skrev amtmand Kay Ulrich i en pamflet i 1939, som argumenterede for, at statuen måtte genskabes. Statuen på Kongens Nytorv er genskabt af billedhugger Einar Utzon Frank i 1940'erne. 

Du kan se den gamle blystatue og Utzons gipsafstøbning fra 1940 i Kongernes Lapidarium (et slags plejehjem for gamle og skadede skulpturer) og sammenligne de to versioner. 

Statuerne fortæller, hvor meget man har investeret i – og stadig investerer i – at bevare magtstatuer og bevare en illusion om, at de er uforgængelige. 

Smelt ham om

Statuen af Lenin på Arbejdermuseet er lavet af den lettiske billedhugger Otto Kaleis og blev i 1986 foræret til det kommunistiske Sømændenes Forbund af Sovjetunionen. Frem til 1996 stod den på den socialistiske Tidens Højskole i Hørsholm, før den flyttede til Arbejdermuseet, hvor den står i dag.

Hvorfor er den spændende?

Statuen dukkede op efter en renovering af museet i 2004 og blev stillet op ved museets indgang. Det fik Mogens Lykketoft og flere andre politikere til at kræve, at statuen blev fjernet igen og omsmeltet – eller som minimum udstyret med en mærkat, der kunne fortælle om diktatoren. 

Daværende direktør Peter Ludvigsen understregede dengang, at museet ville fortælle arbejderhistorien, men ikke var interesseret i nutidige, politiske korrektionstogter. Kompromisset blev, at statuen blev flyttet til museets baggård. 

Debatten om Lenin-statuen foregriber de seneste par års debatter om, hvad der skal ske med særligt problematiske statuer, når de fjernes fra det offentlige rum. Flere har peget på, at de skal på museum, men Lenin-statuen er et godt eksempel på, at det ikke er nemt at håndtere problematiske statuer – lige meget hvor de står.

Jeg er Queen Mary

I Am Queen Mary foran Vestindisk Pakhus er lavet af kunstnerne Jeannette Ehlers (DK) og La Vaughn Belle (VI) i 2018. Den første udgave af statuen var støbt i polystyren, men under en storm i december 2020 mistede den sit hoved. I dag står soklen af koralsten fra Sankt Croix tilbage. I 2021 tildelte kulturministeriet statuen permanent opholdstilladelse, og kunstnerne arbejder på at indsamle penge til, at den kan støbes i bronze. ​

 Hvorfor er den spændende? 

 
Statuen er den første, offentlige repræsentation af en sort kvinde i Danmark. Den hædrer modstanden mod det danske koloniale system. Statuen tager udgangspunkt i den historiske person Mary Thomas, også kaldt ”Queen Mary”, som var en af lederne af det store arbejderoprør ”Fireburn” på Sankt Croix i 1878. 
    
Statuen udfordrer traditioner for, hvad og hvem der bidrager til at forme byrummet i København. Skulpturen er på alle måder en hybrid, som bringer danske og caribiske perspektiver i kontakt med hindanden – også fysisk fordi statuen er en sammensmeltning af Ehlers’ og Belles kroppe og ansigter. 
    
​Titlen I Am Queen Mary tvinger os til at blive en del af den dansk-caribiske kolonihistorie. For hver gang, vi siger værkets titel, proklamerer vi selv, at ”jeg er Queen Mary”. 

Den midlertidige statue er fjernet i dag. Tilbage står soklen, men du kan opleve værket digitalt ved at scanne en QR-kode.

Af Lene Håhr Jensen

Emner