SABRINA VITTING-SEERUP
Stilling
Selvstændig foredragsholder og talertræner i eget firma, Ren Snak
Uddannelse
Kandidat i Moderne Kultur og Kulturformidling. Bachelor i Litteraturvidenskab med tilvalg i sproglig rådgivning
Hvordan sætter du din faglighed i spil på jobbet?
Når jeg holder foredrag, omhandler det altid videnskabelig formidling, så her trækker jeg i høj grad på mine kernekompetencer fra IKK. Hovedsageligt bruger jeg dog den viden, jeg fik ved at opsøge min egen hovedinteresse, imens jeg studerede på IKK: Jeg har altid interesseret mig for, hvordan menneskets forståelse af kunst og kultur fungerer, og hvordan kunst og kultur påvirker mennesket. Det var faktisk hele min årsag til at vælge den uddannelse, jeg gjorde – jeg ville simpelthen læse litteraturvidenskab, fordi jeg var fascineret af, hvad ord og fortællinger gør ved os. Interessen spredte sig også til andre medier, hvad jeg fik lov til at undersøge på min KA i Moderne Kultur, og ikke mindst igennem min tid som ph.d.-stipendiat. Den viden bruger jeg i dag til at tilrettelægge min egen formidling, og især til at lære andre, hvordan de kan brænde igennem, når de deler deres viden og oplevelser. Det var samme viden, jeg brugte i mit tidligere job i kommunikation og marketing: Jeg havde ganske enkelt en anden indgangsvinkel til, hvordan ord og billeder påvirker folk, end fx en CBS’er eller en retoriker havde (ikke bedre – men en anden). Den interesse og den viden endte jeg med at bruge både til at skrive en afhandling, sælge bøger og lave talertræninger.
Hvordan har din karrierevej været?
På den ene side har alle trin givet mening for mig, på den anden side ser min karrierevej nok lidt rodet ud udefra. Mit første rigtige job efter at aflevere mit speciale var som marketingkoordinator i Academic Books, og det var jeg ret vild med. Der var jeg tæt på bøger og fik lov til at formidle. Fordi kæden er non-profit, holdt jeg også masser af møder med engagerede studerende, jeg uddelte små portioner af boghandlens overskud til, som de skulle bruge til at forbedre deres studiemiljø. Der var derfor også en følelse af at gøre en forskel. Da der skete et større skift i topledelsen, fik jeg pludselig muligheden for at sammensætte og lede mit eget kommunikations- og marketingteam, kun kort efter jeg var kommet ud på arbejdsmarkedet. Jeg havde aldrig drømt om at være leder, men jeg endte faktisk med at elske det. Det var så fedt at kunne fjerne stenene på vejen, så mine dygtige medarbejdere kunne få lov til at brænde igennem og bruge deres viden optimalt. Da der et år senere pludselig kom en opringning fra min gamle specialevejleder, der tilbød mig en ph.d.-stilling, var jeg derfor først i vildrede: Jeg var jo rigtig glad for mit job, og havde egentlig troet, jeg skulle fortsætte som kommunikationschef i en kulturinstitution eller lignende. Men muligheden for at nørde med mit eget emne var for stor, til at jeg kunne sige nej tak.
Undervejs i min ansættelse på IKK savnede jeg formidlingen, og endte derfor med at være med i et par talerkonkurrencer, som jeg vandt. Efter at være udnævnt The World Public Speaking Champion i 2016, valgte jeg at starte et lille firma, Ren Snak, hvorfra jeg kunne sælge foredrag og workshops, da forespørgslerne pludselig voksede. Det holdt jeg kørende om aftenen og i weekenderne igennem min ansættelse på IKK, og vildt nok har det vokset sig til, at jeg i dag kan leve af det. Det var ellers meget længe skræmmende for mig, at skulle ud og arbejde som selvstændig uden en fast løncheck i vente hver måned, men de muligheder, jeg nu har for at vælge mine egne opgaver og prøve nye ting er, er helt unik. Med tiden håber jeg på at kunne starte endnu et firma med en ven og tidligere kollega, hvor vi skal bruge nogle af fundne fra min afhandling og hendes kompetencer som sprogpsykolog til at skabe et konsulentbureau. Forhåbentlig kan det med tiden vokse sig til at have et par ansatte udover os, så jeg igen kan få lov til at være leder af en gruppe dedikerede folk, men lige nu er det stadig på planlægningsstadiet. Og hvem ved, måske ender jeg et igen et uventet sted, der bare føles helt rigtigt? Det har jeg jo gjort et par gange efterhånden…
Har du et godt råd til IKK'ere?
Jeg har to!
Det første er: Følg dine interesser, imens du er på IKK, og brug dem i praksis, når du kan. Om det er i et studiejob eller som frivillig på IKK Festivalen gør ikke så meget for arbejdsgiverne – bare, du brænder for noget, og supplerer din teoretiske viden med nogle praksisbaserede kompetencer, de kan tage og føle på. Når du skriver din ansøgning og i dit CV, så er de fleste arbejdsgivere ligeglade med, at du har taget valgfag i gotikkens kvinderoller. Men de fleste vil gå op i, at du kan arbejde selvstændigt med et større projekt, at du skriver godt, og at du har prøvet at arrangere en artist talk, hvor du stod for alt på de sociale medier.
Det andet råd, ville jeg ønske, jeg selv havde fået før: Brug gerne en side-hustle, imens du jagter drømmen. Hvis du nu ved, at du vil lave konstruktivistisk improteater, så pyt med moster Vibs, der altid skal sige til dig, at ”det kan man ikke leve af”. Hvem siger, at du skal leve af det, der giver dig liv nu og her? Dyrk det, du synes er fedt, og find så en side hustle, der kan betale regningerne i mellemtiden, indtil du slår igennem. Det kan være, du så skal være lærervikar eller tjener ’on the side’, men hvis det skal til, for at du kan forfølge din drøm nu og her, så gør det. Pyt med dem der siger, at du spilder din grad. Hvis du er glad, så spilder du ingenting! Bliver du træt af side-hustlen, så søger du jo bare et fuldtidsjob, og selvom der måske skal mange ansøgninger til, skal det nok komme med tiden – det kan vi tydeligt se i dimittendstatistikkerne.