Autentiske kopier

Hensigten med afhandlingen ”Autentiske kopier. Reproducerbarhed og intermediale eksperimenter i danske avantgardefilm 1942-1972” er at beskrive og diskutere avantgardefilmens æstetiske og politiske betydning i dansk kunsthistorie i midten af det 20. århundrede. I afhandlingen tjener Erika Balsoms modsætningsfyldte begreb autentiske kopier polemisk til at diskutere filmens oversete betydning og cirkulation i dansk avantgardehistorie på tværs af den mekaniske og digitale tidsalder.

Afhandlingen beror på omfattende grundforskning i det Danske Filminstitut og Statens Museum for Kunst. Igennem afhandlingens analyser kortlægges eksperimenterende filmmiljøer omkring kunstnergrupperinger som Linien II, den Anden Skandinaviske Situationistiske Internationale, Fluxus, Eksskolen, filmkollektivet ABCinema, Husfilm og endvidere en feministisk filmbevægelse i begyndelsen af 1970’erne. Den skæve periodiske afgrænsning fra 1942-1972 indrammes af Albert Mertz’ og Jørgen Roos’ Flugten fra 1942, der anses som den første danske eksperimentalfilm, og Ursula Reuter Christiansens Skarpretteren fra 1972, der blev vist i en stor totalinstallation på Statens Museum for Kunst i 2018. Herimellem beskrives et heterogent felt af eksperimenterende filmpraksisser gennem diskussioner af bl.a. montage, konkret film, situationist-film, Fluxus-film, kollektivfilm, dagbogsfilm, expanded cinema, paracinema, strukturel film og projektionen som begivenhed.

På baggrund heraf argumenterer afhandlingen for nødvendigheden af interdisciplinær forskning i forhold til at forstå ikke blot avantgardefilmene, men også udviklingen af nye intermediale kunstformer i efterkrigstidens avantgardebevægelser. Det er afhandlingens tese, at filmens reproducerbarhed spillede en central rolle i disse intermediale udviklinger i det 20. århundredes billedkunst. I samspil med disse teoretiske aspekter bidrager afhandlingens komparative analyser til en pågående transnational og nordisk revision af avantgardehistorien og foreslår en avantgardefilmhistorie om kopier, gentagelse, montage, forsinkede begyndelser, genopdagelser og cirkulation.

Diskussionerne om avantgardefilmene i den mekaniske reproducerbarheds tidsalder føres videre i den digitale reproducerbarheds tidsalder, hvor filmens levende billeder er blevet en integreret del af samtidskunsten i hybride former. Derfor argumenterer afhandlingen for at genindskrive film af i dansk avantgardehistorie og påpeger i den forbindelse på kunstmuseernes ansvar i forhold til indsamling, bevaring, distribution, cirkulation og formidling af disse film.