Forms of Entanglement

Forms of Entanglement, omsorg og verdensskabelse i det antropocæne er et kuratorisk praksisbaseret forskningsprojekt, der gennem udstilling og tekst undersøger det antropocæne. Med udgangspunkt i en økofeministisk og postmarxistisk kritik af det antropocænes forudsætninger undersøger jeg forbindelserne mellem den europæiske kolonialisme, klimaforandringer og masseudryddelse og lokaliserer det antropocænes planetforandrende årsager i den kapitalistiske modernitet og europæiske kolonialisme og deres underliggende dominanslogikker. Projektet skaber en fortælling om det antropocæne som en historie om klimaforandringer, global forurening og udryddelse der omfatter slaveri, kolonisering og racialisering.

Projektet er samtidigt en undersøgelse af hvilke sprog og udtryksformer, der kan fortælle disse historier om udbytning og udslettelse af mennesker og mere-end-menneskelige verdener, men også muliggøre en gentænkning af vores måde at være i verden på.

Jeg benytter mig af udstillinger og tekst til at undersøge, hvordan kuratorisk praksis kan skabe fortællinger, der bevæger sig på tværs af rumlige skalaer, akademiske fagområder og teoretiske positioner. Projektet består af denne afhandling og tre foregående udstillinger samt en præsentation, i forbindelse med forsvaret. Disse elementer udgør forskellige momenter af en kuratorisk undersøgelse af forbindelserne mellem nedbrydningen af klodens livgivende systemer og den kapitalistiske modernitets praksisser.

Projektet er således et forsøg på at benytte kuratoriske praksis til at tænke med og igennem kunsten og dermed bidrage med andre perspektiver på det antropocæne. Såvel udstillinger som afhandlingen er undersøgelsesrum, hvor det eksisterende underkastes kritisk analyse, men hvor der også peges på alternativer. Afhandlingen trækker veksler på og videreudvikler de tre udstillinger og de spørgsmål de rejser. På den måde fungerer afhandlingsteksten som en form for udstillingsrum, hvor materiale fra de tidligere undersøgelser bliver sat sammen i en ny form.

Hensigten med projektet har været at skabe fysiske såvel som et tekstligt rum til at tænke med en række kunstnere, værker og teoretikere for herigennem at facilitere andre fortællinger og bidrage med andre perspektiver på de narrativer, der dominerer den antropocæne diskurs. Samtidig er projektet et bidrag til en undersøgelse af, hvordan kuratorisk forskning kan formulere forslag til andre måder at forstå de relationer, der betinger menneskelige og mere-end-menneskelige verdener. På den måde indskriver projektet i den del af humanistisk klimaforskning, der forsøger at skabe billeder af hvordan vi kan leve i kapitalismens ruiner.

Forms of Entanglement: World-making and care in the anthropocene is a curatorial practice-based research project that seeks to analyze and rethink conceptions of the anthropocene. Via close readings of art works and drawing on insights from ecofeminist and post-Marxist critique of the anthropocene, I analyze the interlacing of European colonialism, climate change and mass extinction, localizing the causes of planetary change in the underlying logics of capitalist and colonial modernity. The project is an inquiry into the anthropocene as a history of climate change, global toxification and extinction interwoven with histories of colonialism, slavery and racialization. This unfolds through a study of the ways in which art can narrate histories of exploitation and the extinction of human and more-than-human worlds, as well as facilitate a radical rethinking of the ways in which we inhabit the world.

In my research I use exhibitions and text to explore ways in which curatorial practice can present narrations that move across discursive spheres, academic fields and theoretical positions. The project consists of a dissertation and three exhibitions, plus a final presentation taking place in conjunction with the oral defense. These elements constitute different moments in a curatorial analysis of the connections between the destruction of the life-sustaining systems of the Earth and capitalist modernity.

The project is thus an attempt to use curatorial practice to think with and through art, and thereby mediate a variety of perspectives on questions of the anthropocene. I consider both the exhibitions and the dissertation as niches of inquiry in which current logics of domination are subjected to critical analysis and possible alternatives sketched out. The dissertation has been conceived as a continuation of the exhibitions, it functions as a kind of textual spatialization, where the subjects and questions addressed in the exhibitions are reworked and take on new forms.

The project thus seeks to produce textual and physical spaces that facilitate other perspectives on the anthropocene through a dialogue between artists, art works, ecofeminist and post-Marxist theories and indigenous thinking. At the same time, it contributes to the ongoing exploration of the ways in which curatorial research can propose other ways of thinking the interconnectedness of human and more-than-human worlds and thus inscribes itself in the field of environmental humanities that addresses questions of how to imagine life in the ruins of capitalism.