Denne kommentar er et åbent, engageret og kritisk refleksivt indlæg i en debat om det aktuelle, uløste og meget vanskelige
problem angående design og planlægning af bæredygtige byer. Teksten tager udgangspunkt i en enkelt case,
den nye bydel Lynetteholm i København. I anden del lægges fokus på de markante teoretiske og metodemæssige
udfordringer, som bæredygtig planlægning giver eksisterende tilgange baseret på moderne vestlig videnskab og teknologi.
Kommentaren afsluttes med en kort behandling af rewilding og retræte som potentielt resiliente tilgange til
byplanlægning.