Cementerede opfattelser om nation, national identitet og kulturarvens betydning skaber forestillinger om nationalstater som homogene makrosubjekter. Europas rum består i dag ikke af ”indbildte folkefællesskaber” og ”forestillede samfund”, men af fasttømrede nationalstater og kulturpolitisk selvbeskyttelse.

Den tilsyneladende modsætningsfyldte udvikling på nationalt/regionalt og EU niveau rejser en række presserende kultur- og identitets- og æstetikpolitiske spørgsmål.