Hvis vi definerer kulturpolitik bredt, som de idehistoriske, værdipolitiske og institutionelle kampe om produktion og distribution af symbolsk mening i samfundet et det muligt at anskue de mange forskellige, men sammenhængende kulturelle, politiske og kunstneriske begivenheder og initiativer i 1968 som et kulturpolitisk paradigmeskifte.

I maj 1968 blev den kritiske kulturradikale offentlighed i Studentersamfundet smidt på gaden fra lokalerne i Skt. Peders Stræde. Forberedelsen af en motorvej henover søerne i København var tilendebragt. Under velfærdssamfundets sociale og materielle fremgang oplevede nye generationer kultur og livsformer som endimensionale. Den længe ventede lov og kulturhuse blev taget af bordet af bordet. Parlamentarisk politik var blevet uden forankring i hverdagen, hvor borgerne begravede sin indflydelse i en stemmeurne. Kunsten var spærret inde på museer afsondret fra samfund og liv.

Der var brug for rammer hvor kultur, politik og kunst kunne udfoldes i nye former.

Der lægges op til en diskussion af disse problemstillinger med afsæt i Det ny Samfund, Huset i Magstræde og eksperimenterende kunstformer.