Artiklen argumenterer for at den europæiske tradition for religionssatire opstod på tærsklen til det 12. århundrede, hvor en gruppe satirikere - for første gang i Europas historie - åbent gik til angreb på den kristne kirke. Artiklen argumenterer endvidere for at denne angrebsivrige satire ikke kan medregnes til den karnevalistiske tradition, som Mikhail Bakhtin har gjort berømt. Den udgør i stedet en selvstændig tradition, som er blevet videreført og videreudviklet af bl.a. Erasmus af Rotterdam, Jonathan Swift, Denis Diderot, Francois Voltaire, Heinrich Heine og mange flere.