På trods af at stort set alle europæiske
lande er i knæ rent økonomisk,
er der stadig nogle, der poster penge
i deres kulturbudgetter. Lande som
Norge og Tyskland går nemlig i den modsatte
retning af tendensen og yder flere
penge til kunst og kultur.
Et stort EU-land som Tyskland har – på
føderalt niveau – øget sit kulturbudget
med 16 procent i år. Og i det beløb mangler,
hvad landets delstater skæpper i kassen
på regionalt plan. Hvilket ifølge
kultursociolog på Københavns Universitet
Peter Duelund, der igennem tre år har
forsket i den europæisk kulturpolitiske
transformation, ikke er småting:
»Tyskland er et af de få lande i Europa,
der fastholder oplysningstraditionen
som udgangspunkt for deres kulturpolitik
«, siger han.
Norge skal nævnes i samme åndedrag.
Ifølge landets gældende finanslov for indeværende
år yder Norge nemlig 84 procent
flere penge til kulturlivet i år set over
en toårig periode.
»Det er udtryk for, at der er nogle lande,
der tager kultur- og kunstpolitik alvorligt
i et oplysningsperspektiv og siger: Jamen,
selv om vi bliver fattigere, behøver vi ikke
at blive dummere. Det er lande, som erkender,
at kultur er en væsentlig del af et
samfundsliv og de enkelte menneskers
tilværelser. Og at samfundet ikke kun kan
reduceres til økonomi og social velfærd«,
siger han.
Besparelser er ideologisk kamp
Storbritannien er et af de europæiske lande,
der skærer hårdest på kulturområdet:
England og Skotland
sparer henholdsvis
17,6 og 13,7
procent på kulturbudgetterne
i år.
Også Holland vil –
som omtalt i torsdagens
Politiken –
skære kraftigt i landets
kulturstøtte.
Peter Duelund
fra KU mener, at de
drastiske beskæringer
af kulturbudgetterne
i
mange europæiske
lande er et klart udtryk
for en ideologisk
drejning, hvor
neoliberale og kulturkonservative
kræfter arbejder
for at dreje kulturpolitikken
over i retning af en økonomisk
pengemaskine.
»Det er en holdning, som bygger på, at
kunst- og kulturpolitik bliver reduceret
til økonomisk vækstpolitik med oplevelsesøkonomi
og kulturturisme som redskaber.
Hertil skal selvfølgelig kobles, at
den nationale orientering af kulturpolitikken
skal fremme en national
monokultur og en national identitetsdyrkelse
på bekostning af en mere multikulturel
og universel kunstnerisk tænkning,
hvor man ser kunsten som et mere kosmopolitisk
medie«, siger kultursociologen
fra Københavns Universitet.
Danmark har de sidste tre år ligget mere
eller mindre på et konstant kulturbudget,
der i 2011 er blevet reguleret med 0,3
procent i den negative retning.
»Det er et broget billede, som man ikke
entydigt kan kalde en gigantisk økonomisk
massakre på kulturpolitikken i Europa.
Men det, der er tydeligt, er, at kulturpolitikken
bliver lavet om, så det bliver en
økonomisk og nationalt orienteret kulturpolitik
«, siger Peter Duelund.