Flere fonde har advaret mod at køre grønthøsteren igennem kulturen. Når de folkevalgte politikere ikke vil prioritere, kan flere afgørende kulturbeslutninger ende hos fondene, når de vælger og vrager blandt et stigende antal ansøgere.

Det bekymrer kultursociolog Peter Duelund fra Københavns Universitet.
Det lader til, at der er ved at udvikle sig en symbiose mellem offentlige og private kulturfinansieringer, hvor alting i højere grad styres bag lukkede døre mellem politikere og fonde«, siger han og efterlyser mere åbenhed om uddelinger og strategi blandt fonde, der ifølge ham opererer i et »mørkeland« .

Hvis flere kulturpolitiske initiativer ender hos fondene, vil det betyde et »amerikaniseret« og mindre frit kulturliv, der i højere grad er styret private interesser. Og han minder om, at fonde, der støtter kulturen, har mulighed for et fradrag på op til 125 procent af deres donationer.

»Fondene støtter mange fremragende ting. Men man må ikke glemme, at det ikke er filantropi på den måde, at det ikke koster skatteyderne penge«, siger han.


Flere fonde har advaret mod at køre grønthøsteren igennem kulturen. Når de folkevalgte politikere ikke vil prioritere, kan flere afgørende kulturbeslutninger ende hos fondene, når de vælger og vrager blandt et stigende antal ansøgere. Det bekymrer kultursociolog Peter Duelund fra Københavns Universitet. Det lader til, at der er ved at udvikle sig en symbiose mellem offentlige og private kulturfinansieringer, hvor alting i højere grad styres bag lukkede døre mellem politikere og fonde«, siger han og efterlyser mere åbenhed om uddelinger og strategi blandt fonde, der ifølge ham opererer i et »mørkeland« .