Under EU´s føderale start byggede fælleskabet på en fælles kulturel skæbnetro, som af sig selv ville forene borgerne i Europas nationalstater gennem et forpligtende økonomisk samarbejde. I den efterfølgende neofunktionelle periode, bygger kulturforståelsen på øget politisk og økonomisk samarbejde i sig ville fremme en fælles kultur, som en mekanisk "spill-over" effekt. Begge dele har vist sig ikke er tilfældet. I dag er kulturelt samarbejde og en fælles kulturpolitisk indsat, en ny fortælling om Europa, nødvendig, hvis fællesskabet skal opretholdes og videreudvikles, som en dynamisk og demokratisk region i det globale verdenssamfunds indenrigspolitiske udvikling. Der må tænkes nye relationer mellem kultur og politik? Manglen på et kulturelt fællesskab er i dag en større trussel mod EU end den økonomiske politik.