Danske politikere har meget travlt med at tale om kulturel og national identitet, men når det kommer til stykket, så giver de ikke penge til forskning i netop kultur og national identitet, og de bliver væk fra møder med kunstnere.
Den barske opsang kommer kultursociolog Peter Duelund og formanden for Statens Kunstråds repræsentantskab.
I går kom det frem, at Pia Kjærsgård overhovedet ikke dukker op til møder i Statens Kunstråd. Det samme gør sig gældende for SF's Pernille Frahm, Socialdemokraternes Mogens Jensen og Enhedslistens Per Clausen.
Alle ved noget om kultur
Men det er ikke kun i Statens Kunstråd, at politikerne nedprioriterer kulturen, mener kultursociolog Peter Duelund.
- Vi har desværre en tradition for, at kultur er noget, som alle ved noget om. Noget som man ikke behøver at tilegne sig viden omkring, siger Peter Duelund.
Der mangler forskning
Han har netop afsluttet en rejse rundt til de europæiske lande inklusiv Tyrkiet, og han har undersøgt, hvordan kultur bliver behandlet politisk.
- I Danmark afsætter man jo ikke penge til forskning i de store spørgsmål, som hvilken rolle kultur skal spille i forhold til national identitet. Det gør man for eksempel i Norge og Sverige, siger Peter Duelund, som mener, at man går glip af en kvalificeret dialog og i stedet kun diskuterer, om der nu er penge nok til film eller teater.
Beslutningsproces kører i ring
Det overordnede problem er, at politikerne træffer beslutninger ud fra intuition, personlig opfattelse og rapporter, som de selv har bestilt om indtjeningsmuligheder i oplevelsesøkonomi.
- Og så kører det hele jo sådan lidt i ring, mener Peter Duelund.
Kulturfabrik
Formanden for Statens Kunstråds repræsentantskab Uffe Andreasen er enig. Han mener, at politikerne arbejder med dobbeltstandarder, når de på den ene side kommer med erklæringer om det vigtige i kulturel og national identitet og på den anden side ikke deltager i dialogen med kulturen repræsentanter.
- De vil meget gerne tage ud på en arbejdsplads og se, hvordan en fabrik fungerer, for så at tage tilbage til Christiansborg og foreslå ændringer. Men de har svært ved at komme ud til møder med kulturens folk. De går nok til events som premierer og den slags, men det er ikke det, vi taler om. Vi taler om, hvordan arbejdsforholdene er i kulturens verden, siger Uffe Andreasen.
Flødeskum eller fundament?
Før han tog plads som formand for Statens Kunstråds repræsentantskab, arbejdede han 18 år i ambassaderåd i Berlin og Paris, og i Tyskland og Frankrig spiller kulturen en anderledes vigtig rolle, mener han.
- Min erfaring er, at derude opfattes kultur som meget mere fundamentalt og vigtigt for et land, end man gør i de skandinaviske lande. Vi opfatter det mere som flødeskummet på en lagkage, mens man i Europa opfatter det mere som bunden i en lagkage. Altså noget, der er fundamentalt for et samfund, siger Uffe Andreasen.